Stutteri Nørregård
I 1986 ankom Stutteri Nørregårds første avlshoppe
Snip.
Det var en 9 års DS hoppe e. Fleuret / Dan Senator i fol med fuldblodshingsten Rossi.
Snip blev købt ubeset gennem telefonen på baggrund af afstamningen samt kåringsbeskrivelsen, hvor jeg lagde stor vægt på "Bevægelsen særdeles god".
Kåringsbeskrivelse:
Middelstor hoppe med god dybde og bredde. Kønt hoved på en velansat, kraftig hals. Stejl skulder, men god manke. Velformet kryds. Lemmerne passende føre. Bevægelsen særdeles god.
Ligeledes var Snip i fol med en fuldblodshingst, og det var håbet, at hun ville få et hoppeføl, som så skulle danne grundlag for den fremtidige avl. Fuldblod som morfar eller mormors far var ønskeligt.
Det blev til 2 hingsteføl efter Rossi og 1 hoppeføl efter Dolomit. Snip er stamhoppe til "S"-linjen på Stutteri Nørregård.